Om Ostebørsen

 

 

Historien om Ostebørsen

Virksomheden blev grundlagt i 1934, da Aksel Munch Mortensen startede som ostehandler. I 1955 oplærtes svigersønnen Ib Kastrup som ostehandler og kørte rundt i området omkring Bisserup på Sjælland. 

Ostebørsen drives i dag af Henrik og Birgitte Kastrup som er tredje generation af det familieejet osteunivers beliggende i Vemmelev - en lille by på Vestsjælland nær E20. 

Årtiers nysgerrighed, passion og begejstring for ost har ført familien på utallige osteekspeditioner rundt omkring i verden. For enden af snoede bjergveje har de fundet nogle af de mest smagfulde og interessante oste, og bragt viden, inspiration samt den gode smag med hjem til Danmark. I dag kan du, i Ostebørsen café og osteri i Vemmelev, smage dig igennem et nøje udvalg af ost, charcuteri og delikatesser fra nogle af Danmarks - og Europas bedste madhåndværkere.

Derudover, er Ostebørsen i dag også en moderne grossistvirksomhed som i årevis har leveret kvalitetsost til de madprofessionelle 's køkkener.